
En 42-årig jurist har brugt mere end 200.000 kroner på NFT’er, og hun bruger al den tid på det, hun overhovedet kan. Men det er ikke risikofrit, og hendes identitet er nødt til at forblive anonym.
Hun er enlig mor, uddannet jurist og er ved at tage en kandidat i IT-ret. Og så er hun totalt bidt af NFT-verdenen. Sammen med sit team, der består af hende selv og to andre personer, køber og sælger hun NFT’er.
Hun er anonym og kaldes Emilie i denne artikel, fordi hun er anonym på nettet. Ved at dele sit navn kan hun komme til at doxxe sig selv og dermed få sit navn og private oplysninger offentliggjort i de anonyme fora, hun bevæger sig i.
Det, hun laver, er ikke lyssky, men på platforme som Discord er det kutyme at være anonym. Deler man sit navn, kan man møde konsekvenser som doxxing. Journalisten er bekendt med hendes rigtige identitet.
Fakta: Hvad er doxxing? Doxxing er en af internettets mørkere afkroge, der i USA har haft fatale konsekvenser. Begrebet doxxing kommer sig af udtrykket “dropping dox” eller “dropping docs”, altså at droppe dokumenter. Når nogen bliver doxxet på nettet, bliver deres private oplysninger, ofte navn, adresse, telefonnummer osv., delt i enten åbne eller lukkede fora, hvorefter nogle oplever at blive opsøgt på deres privatadresser eller på anden vis blive chikaneret. Fænomenet var i en overgang meget populært i USA. Kilde: www.fortinet.com |
Hvordan går man så fra ikke at vide, hvad en NFT er, til at bruge al sin fritid på det? Ifølge Emilie er hun meget risikovillig og kastede sig derfor hovedkulds ind i NFT-verdenen, da hun først var gået i gang. Nu er passionen næsten blevet til mere end en fritidsbeskæftigelse.
“Jeg er begyndt at læse en master i IT-ret, fordi jeg håber, at jeg kan gøre NFT’er til en del af mit daglige job”, fortæller hun.
Emilie ser et kæmpe potentiale i NFT’ernes fremtid og kan sagtens forestille, at teknologien bliver endnu mere bredt anvendt.
“Om 10 år kan det være, det er sådan, man laver et skøde på et hus. Jeg tror, vi er der nu med NFT’er, hvor vi var med BitCoin i 2011. Jeg ser et stort potentiale i fremtiden”, siger hun.
Men hvorfor er hun så bidt af og optimistisk omkring de virtuelle assets? En del af forklaringen skal findes i det hurtigt skiftende marked.
“Det kan være rigtig sjovt at sidde og følge med i degens på Icy Tools (en hjemmeside red.), der viser salget af og markedet for NFT’er”, siger hun.
Degens eller degenerates, som det er slang for, er et nyt ord til samlingen i NFT-universet. Det refererer til afarter af kendte NFT-kollektioner.
Tag for eksempel den verdenskendte kollektion Bored Ape Yacht Club. Emilie forklarer, at da den udkom og solgte godt, gik der kun få timer, før nogen havde oprettet en lignende kollektion, der hed noget i samme stil.
“Så kan man bruge et par timer på at sidde og holde øje med markedet, og så kan man flippe (købe for derefter at sælge til en højere pris red.) nogle NFT’er. Det er ren gambling, synes jeg”, siger Emilie.
“Jeg plejer at kalde det learning by burning”, tilføjer hun grinende.
Noget af det, hun har lært undervejs, er, hvordan man ved at være first mover kan få flere fordele. Gennem hendes NFT-hjertebarn, Rowdy Roos, der forestiller forskellige kænguruer, har hun fået adgang til andre NFT-universer.
“Fordi jeg var first mover og en af de første til at minte Rowdy Roos, fik jeg adgang til deres nye univers Candyland.io, som snart bliver lanceret. Inden længe kommer der release på, hvordan de 7000 NFT’er er rangeret”, forklarer hun.
Det er ofte sådan, at der i store kollektioner af NFT’er bliver lavet en rangering af, hvor unik eller værdifuld NFT’erne hver især er. På den måde har de forskellige NFT’er forskellige priser.
Positivt stemt trods trægt marked
Emilie kalder sig selv risikovillig, og det indebærer naturligvis, at man kaster sig ud i lidt af hvert. Derfor har hun også købt en af seriens førnævnte Casper Christensen NFT SuperLab NFT’er. Modsat mange andre kan Emilie sagtens se fidusen i, at komikeren og podcastværten har lavet NFT’er.
“Jeg har købt en Casper Christensen NFT og været til nogle af møderne nu. Jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor godt et stykke arbejde, det er”, siger hun.
“Han har nogle sindssygt stærke folk i ryggen, så han behøver ikke engang at kunne stave til NFT for, at det kan blive en succes”, fortsætter hun.
Markedet er dog presset. Ikke kun for Casper Christensen, men for hele fænomenet. Ifølge Emilie handler det om, at såkaldte shitcoins får markedet til at implodere. Når de pludselig stiger i værdi, ryger den generelle gas fee i vejret, og derfor blive NFT’er unødvendigt dyre at købe.
“Hvis jeg sidder med en NFT, der koster fem dollars, så betaler jeg ikke 150 gwei i gas fees oveni”, forklarer Emilie.
Fakta: Hvad er en “shitcoin”?Shitcoin er et slangord for de kryptovalutaer, der opstår ud af memes. Det er en kryptovaluta på lige fod med andre valutaer, men anses som værende lavet for humorens skyld. Deraf også kaldenavnet shitcoin, fordi de sjældent tilegner sig stor værdi. Hvad er et meme (udtales [meem])? Et meme er kort fortalt et sjovt billede på nettet. Nogle af dem kræver meget forforståelse for, at joken er sjov, hvorimod andre er lettere tilgængelige i deres format og udtryk. Hvad er gwei? En gwei er for etherium lidt det samme, som hvad ører er for kroner. Gwei kaldes også for nanoether. Det er en denominator af valutaen. En gwei er en milliardtedel af en etherum, som lige nu har en kurs på 1 eth = 13025,48 kroner. En gwei svarer altså til 0.00001302548 kroner. |
Frygten for, om NFT’ernes levetid er ovre, kan da spores hos Emilie, selv om hun er fortrøstningsfuld.
“Jeg sad og kiggede på markedet den anden nat, og det var totalt i nul. Det har det været i godt og vel seks uger nu. Jeg har et projekt, jeg snart vil lancere, så jeg håber, at markedet bare er nede i et hul, som det kommer op fra igen”, siger hun.
Hvis ikke markedet kommer på fode igen, har det kun formået at overleve i knap 10 år. Ifølge forsker professor WSR ved Syddansk Universitet, Domen Bajde, er markedet dog ikke ved at dø, men gennemgår i stedet en stor forandring.
“Der er en periode, hvor tingene begynder at blive lidt mere rensede, og vi finder nye måder at filtrere og få mening ud af udbuddet. Det bliver lettere at adskille. Det er i sig selv en normal proces med markedsmodning og udvikling”.
Han forklarer, at ligesom med kryptovaluta kan dette være den første af flere cyklusser, hvor markedet eksploderer for derefter næsten at implodere. Men han mener også, at nogle af dødserklæringerne over markedet er en del af en større trend.
“Det er populært at snakke om døden af noget, og derfor er det også det, vi hører, når markedet går nedad”.