Kunstner Ditte Ejlerskov laver kunst med maling og store lærreder. Men hun laver også 3D-figurer og NFT’er. Fascinationen med onlinemediet opstod som resultat af en fødsel, der føltes intens og hospitaliseret. Hun er fortaler for en nytænkning af vores fælles opfattelse af kultur. 

For multikunstner Ditte Ejlerskov er det helt naturligt at bevæge sig mellem den fysiske og digitale verden. De to hænger uløseligt sammen i hendes kunstpraksis, hvor det ikke er økonomien, der driver værket. 

Vejen til NFT

I 2021 lavede tre drenge fra Assens NFT’er, som de endte med at tjene mere end halvanden million kroner på. For dem var projektet en selvproklameret million-dollar-idea og noget, de aktivt gjorde for at tjene penge. Det samme kan ikke siges om multikunstner Ditte Ejlerskovs tilgang til kryptoverdenen. 

“Min indgang til at lave NFT’er kom til mig under en barsel, hvor jeg havde oplevet en fødsel, der var båret af adrenalin i stedet for kærlighedshormonet oxytocin. Det hele føltes meget hospitaliseret”, forklarer hun. 

For at symbolisere kampen mellem de to hormoner begyndte Ditte Ejlerskov at arbejde med den græske skulptur The Wrestlers. Hendes version skulle være to kvinder, der kæmpede frem for to mænd. I hendes arbejde med skulpturen, der skulle blive til et maleri, besluttede hun at lave computergenererede 3D-modeller af skulpturen for at få et bedre blik for hele værket. Skulpturen blev 3D-printet, men rummede stadig mere potentiale. 

“Jeg havde den her digitale skulptur, som jeg faktisk synes havde noget værdi, som mine malerier og mine fysiske skulpturer ikke rigtig havde. Den havde sådan et eller andet sci-fi-agtigt, som jeg var interesseret i, så jeg begyndte at komme tilbage til den der skærmversion”, siger hun. 

“Jeg begyndte at indse, at der lå nogle andre lag i det, som jeg kunne koble på noget mere spirituelt nærmest. Derfor betød den nærmest mere for mig, end de der fysiske oliemaleriværker, jeg fik lavet over det her tema”, fortsætter hun. 

Da hun et år senere begyndte at lære mere om krypto og blockchain, gav værket pludselig endnu mere mening. Det skulle laves til NFT’er, der skabte en stor mening for kunstneren selv. Nu kunne hun nemlig have sin kunst med i lommen, ligesom hun havde med andre vigtige dele af sit liv. 

“Jeg er jo sådan en, der virkelig synes, at ens liv meget er i den her lomme.  Alle mine billeder af mine børn, min bank og alle mine kontakter, alt er jo i den der telefon. Så det er jo ikke mærkeligt for mig, at rigtig kunst også er i telefonen”, forklarer hun. 

Kunst, krypto, cold hard cash – eller alle tre på én gang?

For det er nemlig, hvad nogle NFT’er er. Rigtig kunst. Når Ditte Ejlerskov skaber kunst, handler det ikke om, hvorvidt det er på lærred eller computer. Det handler om følelserne og ideerne, der ligger bag. 

Derfor kan hun heller ikke se et problem i, at kendisser som Casper Christensen og influencer Sarah Louise Christiansen laver NFT’er. Spørgsmålet er dog, hvorvidt de er lavet for kunstens skyld. 

Spørger man Casper Christensen selv, kan man komme i tvivl: “Jeg ved ikke helt, hvad NFT’er går ud på, jeg synes bare, det var et sjovt projekt”, siger han. 

Hvorvidt det er for pengenes skyld, at han er med, vil han ikke tale om. Han fortæller selv i podcasten “Casper ringer til Frank”, hvordan han afsluttede og gik fra et interview, fordi han blev spurgt, hvorvidt han var med i projektet med navnet NFT SuperLab, fordi han manglede penge. 

Det bliver aldrig grunden til, at Ditte Ejlerskov laver NFT’er. Bevæggrunden for at lave kryptokunst har nemlig dybere rødder end penge og avancer. 

“Jeg ved, at dem af mine kolleger, der laver kryptokunst, laver det, fordi de er interesserede i teknologierne. De er interesserede i diskussionen om, hvad en asset er, og hvad fremtidens assets er. Det er nogle helt andre samtaler, vi har, end de der penge”, siger hun.

“Der er ikke nogen af os, der er blevet rige på NFT’er, for det er et helt andet grundlag. Jeg ser tit på konferencer eller i paneldiskussioner, at det handler om det her med, hvordan kryptokulturen, som er en subkultur, kan være fundamentet for en hel forståelse for, hvordan vi bygger verden op”, fortsætter hun.

Det kan ifølge Ditte Ejlerskov lade sig gøre at lave NFT’er ud fra Casper Christensens devise om et sjovt projekt, hvis man har noget helt bestemt i orden – netværket og fanbasen. 

“Jeg kan godt forstå, at hvis man er fan af en musiker eller en person som Casper Christensen, så er en NFT en måde at købe merchandise på. Jeg tror også, vi må acceptere, at NFT’er fremadrettet bliver en måde at konsumere kultur på”, forklarer hun. 

Og så kan man stille spørgsmålet. Hvad er kultur egentlig, hvis det også inkluderer NFT’er? Ditte Ejlerskov har en bred opfattelse af begrebet, som netop indebærer teknologi og NFT’er. 

“Jeg synes, kultur dækker over meget mere end et museum, eller et operahus, eller sådan noget. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor de, der har lavet computerspil og bygget hele de der verdener op i de seneste 30 år, ikke har pladser på museer. Det håber jeg, at de måske kan få nu”.