
Kryptokunst, BitCoin, Etherum, minting og gas fees. Ordene er nye og forvirrende for mange mennesker, men fælles for dem er, at de alle relaterer sig til internetfænomenet NFT. Nogle af dem er stadig så nye, at det kan være svært at oversætte dem til dansk. NFT’er er for mange mennesker stadig et ukendt territorium.
Hvad er NFT’er? Og hvad betyder alle de mærkelige begreber, der følger med? “WTF er en NFT?” er en artikelserie, der dykker ned i internetfænomenets historie. Fra oprindelsen og intentionen bag opfindelsen i 2014 til kendisser og kunstneres salg af NFT’er i 2023. Selvom fænomenet har udviklet sig på de ni år, er grundstenene stadig de samme. Med det kommer spørgsmålet naturligt tilbage. WTF er en NFT?
Hvad er en NFT så egentlig?
Forkortelsen NFT er engelsk og står for Non-Fungible Token. På dansk betyder det Ikke-Fungibel Token, altså en uombyttelig genstand eller symbol. Beskrivelser af NFT’er findes der mange af på nettet, men de fastslår alle den samme vigtige pointe, der blev skabt i 2014.
En NFT giver rettighederne til et unikt stykke af internettet. Hvad enten det er et billede, et ekstra stykke udstyr i et spil eller en sang, betyder købet af en NFT, at du som køber ejer rettighederne til genstanden. Det er et bevis på dit ejerskab af denne lille bid af internettet. Du køber en NFT med kryptovaluta som for eksempel BitCoin eller Ether. En NFT kan laves på mange måder, men de har alle det tilfælles, at de skal mintes, før de kan sælges og købes. NFT’er befinder sig på det, der hedder en blockchain.
Ifølge professor WSR på Syddansk Universitet, Domen Bajde, findes der nogle faldgruber ved NFT-verdenen: “Markedet har vist os, at det er rigtig svært at separere økonomispekulationsaspektet fra samleraspektet af NFT’er, når det kommer til brugeradfærd”.
Spørger man kryptokunstner fra web3-fællesskabet Korridor, Rune Brink Hansen, forklarer han NFT’er ved at sige, at de er et slangord for en transaktion oprettet på en blockchain: “Det vil sige, at på en token kan man lægge nogle attributter og derefter lukke den, så den ikke længere kan ændres i”, forklarer han.
Kryptovaluta – penge på nettet
For nogle mennesker er begrebet BitCoin blevet allemandseje. Men hvad er kryptovaluta egentlig? Populært sagt er kryptovaluta en digital, decentraliseret møntfod. Det betyder, at valutaen, hvad enten det er BitCoin, Ether, DogeCoin eller noget fjerde, styres fra bruger til bruger i stedet for af en stat eller bank, og så eksisterer den kun virtuelt.
Man kan altså frit bruge møntfoden til for eksempel at investere i en NFT online. For at bruge kryptovaluta skal man oprette en wallet, en digital tegnebog, på en krypteret blockchain.
Online validering er essentielt
Minting bliver direkte oversat til møntning på dansk, og beskriver processen, hvorved man præger et stykke metal, så det bliver til en fysisk mønt. Men hvad betyder begrebet, når det kommer til NFT’er, hvor intet er fysisk?
Udvinding er et mere retvisende begreb for processen, der er involveret i kryptogenstande. Minting af en NFT beskriver det arbejde, der skal gøres for at en NFT eller en kryptomønt kan eksistere i valideret form. Man minter for eksempel også en BitCoin.
Dette inkluderer at oprette NFT’en på en blockchain og validere dataene på denne NFT. Ret beset er det altså oprettelsen eller skabelsen af NFT’en, der foregår, når den skal mintes. Minting kræver energi og arbejde, og der er derfor såkaldte gas fees forbundet med denne proces.
Blockchain, NFT’ernes hjem
Når en NFT er blevet mintet, findes den på en blockchain. Men hvad hulen er nu en blockchain? En blockchain er kort fortalt et decentraliseret netværk, der indeholder information.
Decentraliseret refererer til, at informationerne ikke er lagret et bestemt sted, men i stedet udveksles mellem mange forskellige brugere, der på den måde sikrer, at informationerne ikke kan kompromitteres. Ved at opbevare informationer hos mange brugere er sikkerheden og autenticiteten højnet.
Handelspladser på nettet
Men hvor køber man så sine NFT’er henne? Det mest populære handlested hedder OpenSea.io, og fungerer lidt som et online auktionshus, hvor man kan søge efter de eller den NFT, man er interesseret, og så kan man byde på den eller købe den til en fastsat pris.
Samtidig kan man også selv sælge NFT’er på OpenSea. Det er det, der blandt nogle kaldes et sekundært marked, fordi der her kan sælges fra køber til køber i stedet for kun fra skaber til køber.
Gas fees, en nødvendig omkostning
Intet i verden er gratis. Heller ikke arbejdet, der ligger bag NFT’er. Omkostningerne, der følger med, når en NFT skal mintes, kaldes gas fees. Det er altså et gebyr, der betales for, at NFT’en oprettes og valideres på en blockchain. Dette er en del af prisen på en NFT, men det er også den måde, man kan blive snydt på, hvis man ikke er varsom.
Internettets faldgruber
For som med alt andet i verden, er der altid nogen, der kan finde på at snyde dig. Kigger man i den danske Facebook-gruppe “NFT Danmark” med lige knap 9000 medlemmer, er der mange kunstnere, der nær er blevet lokket i en fælde.
“Jeg er kunstner, og der er nogle, der har kontaktet mig på Instagram for at sælge mine kunstværker gennem deres side. Er det en scam?”, spørger en anonym bruger i Facebook-gruppen. En anden har fået tilbudt at sælge sine relativt ukendte kunstværker for 5 ether stykket, der rundt regnet svarer til 66.000 kroner per værk. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det.
Konsensus blandt Facebook-gruppens brugere er netop dette. Når noget lyder for godt til at være sandt, er det det som oftest – også når det kommer til NFT’er. Det er synd, for NFT’ens oprindelige skabere fortæller, at formatet er skabt ud fra en altruistisk drøm om at gøre ejerskab på internettet mere gennemsigtigt og overskueligt for især kunstnere.
Gode intentioner
I essayet “NFT’s Weren’t Supposed To End Like This” fortæller medskaber af verdens første NFT, Anil Dash, hvordan han sammen med kunstner Kevin McCoy fik idéen under et såkaldt hackathon i 2014.
“Kevin havde tænkt meget over potentialet i den dengang spirende blockchain – i bund og grund en uudslettelig hovedbog over digitale transaktioner – til at tilbyde kunstnere en måde at støtte og beskytte deres kreationer på. Ud på de små timer havde McCoy og jeg hacket en første version sammen af en blockchainunderstøttet måde at hævde ejerskab over et originalt digitalt værk på”, skriver Anil Dash.
Men ligesom kunstnerne i “NFT Danmark”-Facebook-gruppen har oplevet, er udnyttelsen af uvidenhed om fænomenet noget, der i høj kurs bliver lukreret på. Det var aldrig Dashs og McCoys håb for teknologien.
“Ideen bag NFT’er var og er dybtgående. Teknologien skulle gøre det muligt for kunstnere at udøve kontrol over deres arbejde, lettere at sælge det og bedre beskytte sig mod, at andre tilegnede sig det uden tilladelse. Ved at udvikle teknologien specielt til kunstnerisk brug håbede McCoy og jeg, at vi kunne forhindre, at den blev endnu en metode til at udnytte kreative fagfolk. Men intet gik, som det skulle. Vores drøm om at styrke kunstnere er endnu ikke gået i opfyldelse, men den har givet en masse kommercielt udnyttelig hype”, konstaterer Anil Dash i essayet, der blev udgivet i The Atlantic i 2021.