Kryptokunst, BitCoin, Etherum, minting og gas fees. Ordene er nye og forvirrende for mange mennesker, men fælles for dem er, at de alle relaterer sig til internetfænomenet NFT. Nogle af dem er stadig så nye, at det kan være svært at oversætte dem til dansk. NFT’er er for mange mennesker stadig et ukendt territorium. 

Hvad er NFT’er? Og hvad betyder alle de mærkelige begreber, der følger med? “WTF er en NFT?” er en artikelserie, der dykker ned i internetfænomenets historie. Fra oprindelsen og intentionen bag opfindelsen i 2014 til kendisser og kunstneres salg af NFT’er i 2023. Selvom fænomenet har udviklet sig på de ni år, er grundstenene stadig de samme. Med det kommer spørgsmålet naturligt tilbage. WTF er en NFT?

Hvad er en NFT så egentlig?

Forkortelsen NFT er engelsk og står for Non-Fungible Token. På dansk betyder det Ikke-Fungibel Token, altså en uombyttelig genstand eller symbol. Beskrivelser af NFT’er findes der mange af på nettet, men de fastslår alle den samme vigtige pointe, der blev skabt i 2014. 

En NFT giver rettighederne til et unikt stykke af internettet. Hvad enten det er et billede, et ekstra stykke udstyr i et spil eller en sang, betyder købet af en NFT, at du som køber ejer rettighederne til genstanden. Det er et bevis på dit ejerskab af denne lille bid af internettet. Du køber en NFT med kryptovaluta som for eksempel BitCoin eller Ether. En NFT kan laves på mange måder, men de har alle det tilfælles, at de skal mintes, før de kan sælges og købes. NFT’er befinder sig på det, der hedder en blockchain. 

Ifølge professor WSR på Syddansk Universitet, Domen Bajde, findes der nogle faldgruber ved NFT-verdenen: “Markedet har vist os, at det er rigtig svært at separere økonomispekulationsaspektet fra samleraspektet af NFT’er, når det kommer til brugeradfærd”. 

Spørger man kryptokunstner fra web3-fællesskabet Korridor, Rune Brink Hansen, forklarer han NFT’er ved at sige, at de er et slangord for en transaktion oprettet på en blockchain: “Det vil sige, at på en token kan man lægge nogle attributter og derefter lukke den, så den ikke længere kan ændres i”, forklarer han.  

Kryptovaluta – penge på nettet

For nogle mennesker er begrebet BitCoin blevet allemandseje. Men hvad er kryptovaluta egentlig? Populært sagt er kryptovaluta en digital, decentraliseret møntfod. Det betyder, at valutaen, hvad enten det er BitCoin, Ether, DogeCoin eller noget fjerde, styres fra bruger til bruger i stedet for af en stat eller bank, og så eksisterer den kun virtuelt. 

Man kan altså frit bruge møntfoden til for eksempel at investere i en NFT online. For at bruge kryptovaluta skal man oprette en wallet, en digital tegnebog, på en krypteret blockchain.  

Online validering er essentielt

Minting bliver direkte oversat til møntning på dansk, og beskriver processen, hvorved man præger et stykke metal, så det bliver til en fysisk mønt. Men hvad betyder begrebet, når det kommer til NFT’er, hvor intet er fysisk? 

Udvinding er et mere retvisende begreb for processen, der er involveret i kryptogenstande. Minting af en NFT beskriver det arbejde, der skal gøres for at en NFT eller en kryptomønt kan eksistere i valideret form. Man minter for eksempel også en BitCoin.  

Dette inkluderer at oprette NFT’en på en blockchain og validere dataene på denne NFT. Ret beset er det altså oprettelsen eller skabelsen af NFT’en, der foregår, når den skal mintes. Minting kræver energi og arbejde, og der er derfor såkaldte gas fees forbundet med denne proces. 

Blockchain, NFT’ernes hjem

Når en NFT er blevet mintet, findes den på en blockchain. Men hvad hulen er nu en blockchain? En blockchain er kort fortalt et decentraliseret netværk, der indeholder information. 

Decentraliseret refererer til, at informationerne ikke er lagret et bestemt sted, men i stedet udveksles mellem mange forskellige brugere, der på den måde sikrer, at informationerne ikke kan kompromitteres. Ved at opbevare informationer hos mange brugere er sikkerheden og autenticiteten højnet. 

Handelspladser på nettet

Men hvor køber man så sine NFT’er henne? Det mest populære handlested hedder OpenSea.io, og fungerer lidt som et online auktionshus, hvor man kan søge efter de eller den NFT, man er interesseret, og så kan man byde på den eller købe den til en fastsat pris. 

Samtidig kan man også selv sælge NFT’er på OpenSea. Det er det, der blandt nogle kaldes et sekundært marked, fordi der her kan sælges fra køber til køber i stedet for kun fra skaber til køber. 

Gas fees, en nødvendig omkostning 

Intet i verden er gratis. Heller ikke arbejdet, der ligger bag NFT’er. Omkostningerne, der følger med, når en NFT skal mintes, kaldes gas fees. Det er altså et gebyr, der betales for, at NFT’en oprettes og valideres på en blockchain. Dette er en del af prisen på en NFT, men det er også den måde, man kan blive snydt på, hvis man ikke er varsom. 

Internettets faldgruber

For som med alt andet i verden, er der altid nogen, der kan finde på at snyde dig. Kigger man i den danske Facebook-gruppe “NFT Danmark” med lige knap 9000 medlemmer, er der mange kunstnere, der nær er blevet lokket i en fælde. 

“Jeg er kunstner, og der er nogle, der har kontaktet mig på Instagram for at sælge mine kunstværker gennem deres side. Er det en scam?”, spørger en anonym bruger i Facebook-gruppen. En anden har fået tilbudt at sælge sine relativt ukendte kunstværker for 5 ether stykket, der rundt regnet svarer til 66.000 kroner per værk. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det. 

Konsensus blandt Facebook-gruppens brugere er netop dette. Når noget lyder for godt til at være sandt, er det det som oftest – også når det kommer til NFT’er. Det er synd, for NFT’ens oprindelige skabere fortæller, at formatet er skabt ud fra en altruistisk drøm om at gøre ejerskab på internettet mere gennemsigtigt og overskueligt for især kunstnere. 

Gode intentioner

I essayet “NFT’s Weren’t Supposed To End Like This” fortæller medskaber af verdens første NFT, Anil Dash, hvordan han sammen med kunstner Kevin McCoy fik idéen under et såkaldt hackathon i 2014. 

“Kevin havde tænkt meget over potentialet i den dengang spirende blockchain – i bund og grund en uudslettelig hovedbog over digitale transaktioner – til at tilbyde kunstnere en måde at støtte og beskytte deres kreationer på. Ud på de små timer havde McCoy og jeg hacket en første version sammen af en blockchainunderstøttet måde at hævde ejerskab over et originalt digitalt værk på”, skriver Anil Dash. 

Men ligesom kunstnerne i “NFT Danmark”-Facebook-gruppen har oplevet, er udnyttelsen af uvidenhed om fænomenet noget, der i høj kurs bliver lukreret på. Det var aldrig Dashs og McCoys håb for teknologien. 

“Ideen bag NFT’er var og er dybtgående. Teknologien skulle gøre det muligt for kunstnere at udøve kontrol over deres arbejde, lettere at sælge det og bedre beskytte sig mod, at andre tilegnede sig det uden tilladelse. Ved at udvikle teknologien specielt til kunstnerisk brug håbede McCoy og jeg, at vi kunne forhindre, at den blev endnu en metode til at udnytte kreative fagfolk. Men intet gik, som det skulle. Vores drøm om at styrke kunstnere er endnu ikke gået i opfyldelse, men den har givet en masse kommercielt udnyttelig hype”, konstaterer Anil Dash i essayet, der blev udgivet i The Atlantic i 2021. 

Kunstner Ditte Ejlerskov laver kunst med maling og store lærreder. Men hun laver også 3D-figurer og NFT’er. Fascinationen med onlinemediet opstod som resultat af en fødsel, der føltes intens og hospitaliseret. Hun er fortaler for en nytænkning af vores fælles opfattelse af kultur. 

For multikunstner Ditte Ejlerskov er det helt naturligt at bevæge sig mellem den fysiske og digitale verden. De to hænger uløseligt sammen i hendes kunstpraksis, hvor det ikke er økonomien, der driver værket. 

Vejen til NFT

I 2021 lavede tre drenge fra Assens NFT’er, som de endte med at tjene mere end halvanden million kroner på. For dem var projektet en selvproklameret million-dollar-idea og noget, de aktivt gjorde for at tjene penge. Det samme kan ikke siges om multikunstner Ditte Ejlerskovs tilgang til kryptoverdenen. 

“Min indgang til at lave NFT’er kom til mig under en barsel, hvor jeg havde oplevet en fødsel, der var båret af adrenalin i stedet for kærlighedshormonet oxytocin. Det hele føltes meget hospitaliseret”, forklarer hun. 

For at symbolisere kampen mellem de to hormoner begyndte Ditte Ejlerskov at arbejde med den græske skulptur The Wrestlers. Hendes version skulle være to kvinder, der kæmpede frem for to mænd. I hendes arbejde med skulpturen, der skulle blive til et maleri, besluttede hun at lave computergenererede 3D-modeller af skulpturen for at få et bedre blik for hele værket. Skulpturen blev 3D-printet, men rummede stadig mere potentiale. 

“Jeg havde den her digitale skulptur, som jeg faktisk synes havde noget værdi, som mine malerier og mine fysiske skulpturer ikke rigtig havde. Den havde sådan et eller andet sci-fi-agtigt, som jeg var interesseret i, så jeg begyndte at komme tilbage til den der skærmversion”, siger hun. 

“Jeg begyndte at indse, at der lå nogle andre lag i det, som jeg kunne koble på noget mere spirituelt nærmest. Derfor betød den nærmest mere for mig, end de der fysiske oliemaleriværker, jeg fik lavet over det her tema”, fortsætter hun. 

Da hun et år senere begyndte at lære mere om krypto og blockchain, gav værket pludselig endnu mere mening. Det skulle laves til NFT’er, der skabte en stor mening for kunstneren selv. Nu kunne hun nemlig have sin kunst med i lommen, ligesom hun havde med andre vigtige dele af sit liv. 

“Jeg er jo sådan en, der virkelig synes, at ens liv meget er i den her lomme.  Alle mine billeder af mine børn, min bank og alle mine kontakter, alt er jo i den der telefon. Så det er jo ikke mærkeligt for mig, at rigtig kunst også er i telefonen”, forklarer hun. 

Kunst, krypto, cold hard cash – eller alle tre på én gang?

For det er nemlig, hvad nogle NFT’er er. Rigtig kunst. Når Ditte Ejlerskov skaber kunst, handler det ikke om, hvorvidt det er på lærred eller computer. Det handler om følelserne og ideerne, der ligger bag. 

Derfor kan hun heller ikke se et problem i, at kendisser som Casper Christensen og influencer Sarah Louise Christiansen laver NFT’er. Spørgsmålet er dog, hvorvidt de er lavet for kunstens skyld. 

Spørger man Casper Christensen selv, kan man komme i tvivl: “Jeg ved ikke helt, hvad NFT’er går ud på, jeg synes bare, det var et sjovt projekt”, siger han. 

Hvorvidt det er for pengenes skyld, at han er med, vil han ikke tale om. Han fortæller selv i podcasten “Casper ringer til Frank”, hvordan han afsluttede og gik fra et interview, fordi han blev spurgt, hvorvidt han var med i projektet med navnet NFT SuperLab, fordi han manglede penge. 

Det bliver aldrig grunden til, at Ditte Ejlerskov laver NFT’er. Bevæggrunden for at lave kryptokunst har nemlig dybere rødder end penge og avancer. 

“Jeg ved, at dem af mine kolleger, der laver kryptokunst, laver det, fordi de er interesserede i teknologierne. De er interesserede i diskussionen om, hvad en asset er, og hvad fremtidens assets er. Det er nogle helt andre samtaler, vi har, end de der penge”, siger hun.

“Der er ikke nogen af os, der er blevet rige på NFT’er, for det er et helt andet grundlag. Jeg ser tit på konferencer eller i paneldiskussioner, at det handler om det her med, hvordan kryptokulturen, som er en subkultur, kan være fundamentet for en hel forståelse for, hvordan vi bygger verden op”, fortsætter hun.

Det kan ifølge Ditte Ejlerskov lade sig gøre at lave NFT’er ud fra Casper Christensens devise om et sjovt projekt, hvis man har noget helt bestemt i orden – netværket og fanbasen. 

“Jeg kan godt forstå, at hvis man er fan af en musiker eller en person som Casper Christensen, så er en NFT en måde at købe merchandise på. Jeg tror også, vi må acceptere, at NFT’er fremadrettet bliver en måde at konsumere kultur på”, forklarer hun. 

Og så kan man stille spørgsmålet. Hvad er kultur egentlig, hvis det også inkluderer NFT’er? Ditte Ejlerskov har en bred opfattelse af begrebet, som netop indebærer teknologi og NFT’er. 

“Jeg synes, kultur dækker over meget mere end et museum, eller et operahus, eller sådan noget. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor de, der har lavet computerspil og bygget hele de der verdener op i de seneste 30 år, ikke har pladser på museer. Det håber jeg, at de måske kan få nu”. 

Provokunstner Kristian von Hornsleth begyndte i 2022 at lave NFT’er. På daværende tidspunkt kaldte han det i en pressemeddelelse for en “fuckfinger til den forskruede del af kapitalismen, digitaliseringen og NFT-verdenen”. Det trækker han dog i land i dag og anerkender, at NFT’er ikke blot er en hype. Han har dog endnu ikke selv købt en NFT. 

Med titler som Rebels of Wealth og Anonymous Rebels har provokunstner Kristian von Hornsleth produceret flere tusinder NFT’er i 2022. Selvom han før har udtalt sig kritisk om fænomenet, slår han nu fast, at han ikke tror, det er en hype. Samtidig er han meget interesseret i, hvordan teknologien bagved kan bruges altruistisk. 

“Jeg ser det ikke som en hype, men det er klart, at det vil tage lang tid, før teknologien og markedet finder sine ben i dette univers”, skriver han over mail. Han er lige nu på tur rundt i USA, hvor hans mere traditionelle kunst bliver udstillet i byer som Los Angeles i Californien og Atlanta i Georgia.

Selvom NFT’er er en helt anden type kunst end den, han førhen har lavet, giver det dog stadig god mening for den næsten 60-årige kunstner at kaste sig ud i det nye format. For som han siger: “Kunst er kunst, hvis dem, der laver det, synes det er kunst. Uanset medie”.

Køberne er der da også til det. Da hans første NFT-kollektion udkom i 2022, blev den udsolgt på 30 minutter for 2.2 millioner kroner. Kristian von Hornsleth er selv bevidst om, hvilke købere, der er til hans NFT-værker. 

“Mange af mine kunder er klassiske it-fascinerede folk med firstmover-blod i årerne. 

Vi er mange, der ærgrer os over, at vi ikke fik købt bitcoin i sin tid”. 

Altruismen vinder indpas

Provokunstner eller ej er det ikke kun firstmover-blod, Kristian von Hornsleth har i årerne. Altruismen har vundet indpas hos den garvede kunstner, og derfor kommer hans ene projekt også andre end ham selv til gavn. Han ser nemlig et stort retfærdighedspotentiale i blockchainteknologien. 

“Jeg aner ikke, hvor det hele bærer henad. Jeg fornemmer blot, at det er både en uundgåelig fortabelse i et stadigt mere modbydeligt overvågningssamfund såvel som et enormt praktisk værktøj i fremtiden, der for eksempel kan sikre, at de rigtige betaler deres skat og får udbetalt deres retmæssige ydelse”, siger han.

“Samtidig er det med mit eget ‘Homeless Tracker Project London’, hvor jeg sælger hjemløse som underholdning for de rige med nft-teknologien, nu muligt at allokere en bestemt procentdel af salgsprisen af hjemløseportrætterne direkte til den hjemløses wallet, hver gang den handles på nft-markedet. Takket være blockchainen”, tilføjer han. 

Rune Brink Hansen, Majken Overgaard og Christian Villum rådgiver organisationer og museer om AI, web3 og kryptokunst. De kalder sig Korridor og er et fællesskab, der arbejder med det nye web3. Rune Brink Hansen er selv kunstner og laver blandt andet NFT’er under navnet Spøgelsesmaskinen. Samtidig er han passioneret omkring de muligheder, NFT’er bringer med sig.  

WTF er en NFT, er artikelserien, der tager dig med ind i internettets nye afkrog, der rummer både potentiale og penge, men også farer. For kunstner Rune Brink Hansen handler NFT’er om at skabe kunst og aktivisme ved at bruge teknologi på en ny måde. 

“I medierne bliver der talt meget om Lamborghinier og folk som Casper Christensen, der laver NFT’er, men under alt det sidder en underskov af både kunstnere, udviklere, aktivister, økonomiske aktivister og alle mulige forskellige vækstlag af folk, som bruger den her teknologi på en ny måde. Og dem hører vi ikke en skid om”, fortæller han.

Med stor viden på området kan Rune Brink Hansen se perspektiver, som ellers sjældent bliver nævnt, når det kommer til NFT’er. Nemlig at salget af dem er mærkeligt, når man tager fænomenets historie i betragtning. For idéen bag NFT’er er alt andet end Lamborghinier, hvidvaskning og pyramidespil. 

“Det, der gør, at kunstnere som mig kan leve af det her, er, at der er nogen, der investerer i det, jeg laver. Men det gør det også til en slags pyramidespil, fordi den, der først tager sine penge ud igen, vinder”, siger han.

“Det er faktisk fjollet, at der på den måde bliver handlet med NFT’er, når de i virkeligheden skulle beholde deres værdi, så vi kunne bygge et samfund op på dem”, fortsætter han. 

Idéen om at bygge et samfund op på blockchainteknologien giver god mening for Rune Brink Hansen, der kalder sig selv digitalt indfødt. Men for andre kan det virke mærkeligt, at NFT’er udelukkende figurerer i en online wallet. Det føromtalte projekt af Casper Christensen og influencer Sarah Louise Christiansen under navnet NFT SuperLab er for eksempel ikke kun digitalt forankret. 

Giver man 2000 kroner for en NFT af Casper Christensen, får man også billedet som fysisk plakat. Derudover kunne Se og Hør i maj afsløre, at man blandt andet også modtager biografbilletter og gavekort som en af de såkaldte fordele ved købet af NFT’er fra NFT SuperLab. Ligeledes berettede Se og Hør, at der ud af 2000 unikke NFT’er var solgt 43 på en måned. Spørger man Rune Brink Hansen, hvad han tænker om alle de fysiske goder ved NFT SuperLabs NFT’er, er svaret klokkeklart:

“Det udvander konceptet. Det er tydeligt at se, at dem, der står bag, ikke er digitalt indfødte nok til at se potentialet i NFT’en i sig selv”. 

Hos Rune Brink Hansen er der andre tanker, der spiller ind, når det kommer til at købe og eje NFT’er. Samtidig er teknologierne bag noget af det, kunstneren finder spændende. 

“Jeg synes, det er interessant at se på, hvordan køb af en NFT kan give samme følelse, som hvis man står på et marked og køber kunst direkte fra kunstneren. Det er de samme reaktioner, der sker i hjernen”, siger han. 

“Samtidig vil en yderligere digital registrering af ting også være en stor fordel for vores samfund. Det vil fjerne noget af vores køb-og-smid-væk-kultur, hvis flere dele af vores liv var digitalt forankrede”, uddyber han.

Men det er ikke kun ejerskabet af NFT’er, der kan gøre verden til et bedre sted. Mekanismerne bag DAO’er, decentraliserede autonome organisationer, er ifølge Rune Brink Hansen en af vejene mod en mere demokratisk verden. 

“Rigtig mange af de platforme, som du kan købe og sælge NFT’er på, er drevet som en DAO. Det betyder, at man har en token i sin wallet, og så er man blevet inviteret ind i en lukket Discord-kanal, hvor der er nogle regler, hvor man stemmer, og hvor man driver det. Det er internetkulturens foreningsliv. Det, håber jeg, på et tidspunkt bliver mere udbredt, for når man kan styre økonomi decentralt, kan man bedre holde korruption ude af det”, forklarer han. 

Fakta: Hvad er Discord?Discord er en gratis app til blandt andet Mac og Windows. På app’en kan man oprette servere, der er private for andre end de inviterede medlemmer. Her kan man chatte, snakke sammen og tjenesten bliver hyppigt brugt i krypto- og NFT-communities, men også især i gamingverdenen bliver appen brugt flittigt.

Rune Brink Hansen er ikke i tvivl om, hvordan man bedst kunne udnytte de mange platforme for at skabe en mere decentraliseret verden: 

“Teknologien er et sted, hvor vi i princippet kunne drive et land på krypto. Det er ikke rigtig gået op for den brede offentlighed endnu, fordi billedet af aber med guldkæder forplumrer det totalt”. 

33-årige Christian Schou Carlsen har brugt mere end to millioner kroner på sammenlagt 150 NFT’er. For ham giver det god mening, selv om investeringerne ikke tegner til at give nogen indtjening i fremtiden. 

En tegning af en regnbuefarvet kænguru eller en abe med en guldhalskæde på. Det er nogle af de mest hypede NFT’er i verden. Christian Schou Carlsen er en af dem, der for flere år siden fik øjnene op for NFT’ers værdi og købte stort ind. For ham gik vejen til NFT’er gennem krypto og gaming.

“Jeg tror, at meget af min forståelse af NFT’er kommer gennem gaming. Jeg har brugt megen tid og mange ressourcer på at spille World of Warcraft, da jeg var yngre, så jeg forstår idéen om, at noget digitalt kan have en vis værdi”, siger Christian Schou Carlsen, der til dagligt arbejder med IT-sikkerhed. 

Alt i livet er forgængeligt. Det gælder også NFT’ers værdi. For selvom Christian Schou Carlsen har brugt mere end to millioner kroner på NFT’er, er han meget bevidst om, at NFT’erne formentlig ikke længere har samme værdi. Det er ikke et problem for ham. 

“Selv om de er faldet i værdi, tror jeg, at nogle af dem kommer til at stige igen. Men størstedelen af NFT’er vil aldrig stige i værdi igen. Det er okay”, forklarer han. 

For Christian Schou Carlsen er det essentielle dog ikke, at NFT’erne nødvendigvis skal stige i værdi. Han oplever, at man kan købe sig ind i et community på en måde, man ellers ikke kan andre steder. 

“Selv om det er dem, der er mest hypebaserede, er det også en community token, når man snakker om for eksempel Bored Ape Yacht Club, som er brugt meget på Twitter. Så kan det være, den er købt for 100.000 kroner og pludselig kun er 10.000 kroner værd. Men man er en del af et community”, siger han. 

  
Grunden til, at mange NFT’er er faldet i værdi, skal findes i det boom, der skete i salget af dem i 2021. 

“I 2021 var der en stor eksplosion. Allerede i sommeren 2021 begyndte det at gå ned ad bakke. Det er der et par grunde til. For på den ene side fungerer NFT’er som digitale samleobjekter. Altså ting, som folk kan samle på i digital form i stedet for at handle med dem. Men på samme tid er de også finansielle aktiver”, siger Professor WSR ved Syddansk Universitet, Domen Bajde. 

“Der var en stor interesse for at investere i dem ligesom med kryptovaluta for at tjene penge, fordi priserne for det meste steg. Mange kom om bord, da der var en masse interesse, og efterspørgslen blev ved med at vokse. Der var en masse spekulation, og mange hoppede på den. Det skabte en slags boble, der fik priserne til at stige. Det fik markedet til at virke meget større, end det var på det tidspunkt. Det vendte, fordi kryptovalutaerne også havde en nedtur. Vi er stadig midt i en kryptovinter”, fortsætter han. 

Christian Schou Carlsen er ikke den eneste, der har opdaget, at NFT’er kan fostre fællesskaber. Læs med i næste artikel i serien for at møde Emilie på 42 år, der bruger al sin fritid på NFT’er. 

En 42-årig jurist har brugt mere end 200.000 kroner på NFT’er, og hun bruger al den tid på det, hun overhovedet kan. Men det er ikke risikofrit, og hendes identitet er nødt til at forblive anonym. 

Hun er enlig mor, uddannet jurist og er ved at tage en kandidat i IT-ret. Og så er hun totalt bidt af NFT-verdenen. Sammen med sit team, der består af hende selv og to andre personer, køber og sælger hun NFT’er. 

Hun er anonym og kaldes Emilie i denne artikel, fordi hun er anonym på nettet. Ved at dele sit navn kan hun komme til at doxxe sig selv og dermed få sit navn og private oplysninger offentliggjort i de anonyme fora, hun bevæger sig i. 

Det, hun laver, er ikke lyssky, men på platforme som Discord er det kutyme at være anonym. Deler man sit navn, kan man møde konsekvenser som doxxing. Journalisten er bekendt med hendes rigtige identitet.

Fakta: Hvad er doxxing? Doxxing er en af internettets mørkere afkroge, der i USA har haft fatale konsekvenser. Begrebet doxxing kommer sig af udtrykket “dropping dox” eller “dropping docs”, altså at droppe dokumenter. Når nogen bliver doxxet på nettet, bliver deres private oplysninger, ofte navn, adresse, telefonnummer osv., delt i enten åbne eller lukkede fora, hvorefter nogle oplever at blive opsøgt på deres privatadresser eller på anden vis blive chikaneret. Fænomenet var i en overgang meget populært i USA. Kilde: www.fortinet.com

Hvordan går man så fra ikke at vide, hvad en NFT er, til at bruge al sin fritid på det? Ifølge Emilie er hun meget risikovillig og kastede sig derfor hovedkulds ind i NFT-verdenen, da hun først var gået i gang. Nu er passionen næsten blevet til mere end en fritidsbeskæftigelse. 

“Jeg er begyndt at læse en master i IT-ret, fordi jeg håber, at jeg kan gøre NFT’er til en del af mit daglige job”, fortæller hun. 

Emilie ser et kæmpe potentiale i NFT’ernes fremtid og kan sagtens forestille, at teknologien bliver endnu mere bredt anvendt. 

“Om 10 år kan det være, det er sådan, man laver et skøde på et hus. Jeg tror, vi er der nu med NFT’er, hvor vi var med BitCoin i 2011. Jeg ser et stort potentiale i fremtiden”, siger hun. 

Men hvorfor er hun så bidt af og optimistisk omkring de virtuelle assets? En del af forklaringen skal findes i det hurtigt skiftende marked.

“Det kan være rigtig sjovt at sidde og følge med i degens på Icy Tools (en hjemmeside red.), der viser salget af og markedet for NFT’er”, siger hun. 

Degens eller degenerates, som det er slang for, er et nyt ord til samlingen i NFT-universet. Det refererer til afarter af kendte NFT-kollektioner. 

Tag for eksempel den verdenskendte kollektion Bored Ape Yacht Club. Emilie forklarer, at da den udkom og solgte godt, gik der kun få timer, før nogen havde oprettet en lignende kollektion, der hed noget i samme stil. 

“Så kan man bruge et par timer på at sidde og holde øje med markedet, og så kan man flippe (købe for derefter at sælge til en højere pris red.) nogle NFT’er. Det er ren gambling, synes jeg”, siger Emilie. 

“Jeg plejer at kalde det learning by burning”, tilføjer hun grinende. 

Noget af det, hun har lært undervejs, er, hvordan man ved at være first mover kan få flere fordele. Gennem hendes NFT-hjertebarn, Rowdy Roos, der forestiller forskellige kænguruer, har hun fået adgang til andre NFT-universer.

“Fordi jeg var first mover og en af de første til at minte Rowdy Roos, fik jeg adgang til deres nye univers Candyland.io, som snart bliver lanceret. Inden længe kommer der release på, hvordan de 7000 NFT’er er rangeret”, forklarer hun. 

Det er ofte sådan, at der i store kollektioner af NFT’er bliver lavet en rangering af, hvor unik eller værdifuld NFT’erne hver især er. På den måde har de forskellige NFT’er forskellige priser. 

Positivt stemt trods trægt marked

Emilie kalder sig selv risikovillig, og det indebærer naturligvis, at man kaster sig ud i lidt af hvert. Derfor har hun også købt en af seriens førnævnte Casper Christensen NFT SuperLab NFT’er. Modsat mange andre kan Emilie sagtens se fidusen i, at komikeren og podcastværten har lavet NFT’er.

“Jeg har købt en Casper Christensen NFT og været til nogle af møderne nu. Jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor godt et stykke arbejde, det er”, siger hun. 

“Han har nogle sindssygt stærke folk i ryggen, så han behøver ikke engang at kunne stave til NFT for, at det kan blive en succes”, fortsætter hun.

Markedet er dog presset. Ikke kun for Casper Christensen, men for hele fænomenet. Ifølge Emilie handler det om, at såkaldte shitcoins får markedet til at implodere. Når de pludselig stiger i værdi, ryger den generelle gas fee i vejret, og derfor blive NFT’er unødvendigt dyre at købe. 

“Hvis jeg sidder med en NFT, der koster fem dollars, så betaler jeg ikke 150 gwei i gas fees oveni”, forklarer Emilie. 

Fakta: Hvad er en “shitcoin”?Shitcoin er et slangord for de kryptovalutaer, der opstår ud af memes. Det er en kryptovaluta på lige fod med andre valutaer, men anses som værende lavet for humorens skyld. Deraf også kaldenavnet shitcoin, fordi de sjældent tilegner sig stor værdi.  Hvad er et meme (udtales [meem])? Et meme er kort fortalt et sjovt billede på nettet. Nogle af dem kræver meget forforståelse for, at joken er sjov, hvorimod andre er lettere tilgængelige i deres format og udtryk.  Hvad er gwei? En gwei er for etherium lidt det samme, som hvad ører er for kroner. Gwei kaldes også for nanoether. Det er en denominator af valutaen. En gwei er en milliardtedel af en etherum, som lige nu har en kurs på 1 eth = 13025,48 kroner. En gwei svarer altså til 0.00001302548 kroner.

Frygten for, om NFT’ernes levetid er ovre, kan da spores hos Emilie, selv om hun er fortrøstningsfuld. 

“Jeg sad og kiggede på markedet den anden nat, og det var totalt i nul. Det har det været i godt og vel seks uger nu. Jeg har et projekt, jeg snart vil lancere, så jeg håber, at markedet bare er nede i et hul, som det kommer op fra igen”, siger hun.

Hvis ikke markedet kommer på fode igen, har det kun formået at overleve i knap 10 år. Ifølge forsker professor WSR ved Syddansk Universitet, Domen Bajde, er markedet dog ikke ved at dø, men gennemgår i stedet en stor forandring. 

“Der er en periode, hvor tingene begynder at blive lidt mere rensede, og vi finder nye måder at filtrere og få mening ud af udbuddet. Det bliver lettere at adskille. Det er i sig selv en normal proces med markedsmodning og udvikling”.

Han forklarer, at ligesom med kryptovaluta kan dette være den første af flere cyklusser, hvor markedet eksploderer for derefter næsten at implodere. Men han mener også, at nogle af dødserklæringerne over markedet er en del af en større trend. 

“Det er populært at snakke om døden af noget, og derfor er det også det, vi hører, når markedet går nedad”.